En kapitalfond er ikke bare en kapitalfond. Der findes flere typer af kapitalfonde og de har hver deres eget formål. Kapitalfonde kan give hjælp til opstart af virksomhed i form af rådgivning og økonomisk støtte til iværksættere. Andre kapitalfonde beskæftiger sig med investering i virksomheder, og så er der de fonde, der ganske enkelt investerer i alt, der kan give et mulig afkast. Det har givet kapitalfonde lidt af et dårligt ry, men er der en gyldig grund eller er det ufortjent?
Vi skal her se nærmere på forretningsmodellen bag en kapitalfond, hvilke mennesker der står bag og hvordan de tjener penge på effektivisering af virksomheder – og hvad er fordelene og ulemperne ved dem?
Hvad er en kapitalfond?
Helt konkret er det en investeringsfond, der rejser penge som de kan købe noget for, for at sælge den dyrere efter de har øget værdien. Kapitalfonde laver alternative investeringer, som ikke er spor holistiske, men betyder at de ikke investerer i aktier, obligationer eller kontanter. Her i Danmark beskæftiger de sig primært med køb af ejendomme og hjælp til iværksættere. Så lad os tage et kig på forretningsmodellen bag en kapitalfond for at danne et overblik over hvordan det hele hænger sammen.
Forretningsmodellen bag en kapitalfond
For at etablere en kapitalfond, så skal man have et managementselskab, også kaldet et forvalterselskab. Personerne bag managementselskabet er et team af eksperter, der har erfaring med optimering af virksomheder. Ekspert-teamet skal starte en fundraising-proces for kapitalfonden, hvor de henvender sig til mulige investorer og beder om kapital til køb af en virksomhed. De har oftest selv investeret i kapitalfonden, da det sender et signal til mulige investorer om, at det er en god og sikker investering.
Det er dog ikke altid at de får rejst det fulde kapital, derfor anvender de ofte leveraged buyout (LBO) som er et lån de får fra fx. en bank til, at købe det resterende af virksomheden. Når en kapitalfond investerer i virksomheder, så kalder man de købte virksomheder for porteføljevirksomheder eller porteføljeselskaber. Ligesom man har flere aktier i sin aktieportefølje for at lave en risikospredning, så har kapitalfonde også altid flere virksomheder under sig.
Personerne bag managementselskabet har det man kalder et aktivt ejerskab. Men hvad er et aktivt ejerskab? Et aktivt ejerskab er når personen går aktivt ind og er del af udviklingen porteføljeselskabet. De kan fx. sidde med i bestyrelsen, være rådgiver eller have en anden aktiv funktion i porteføljeselskabet. En kapitalfond bruger typisk 3 – 7 år på, at udvikle og effektivisere virksomheder, men hvilke områder kigger de, blandt andet, på?
– Potentielle omkostningsreduktioner, som fx leverandørpriser; er der noget som skal forhandles, eller om der skal helt nye leverandører til for at sænke omkostningerne? De kigger også på om virksomheden er “overstaffed”, altså om der skal skæres personale udgifterne m.m.
– Indtægtsforøgelser kan ske på mange måder. Det kan være virksomheden skal skaffe flere kunder. Det kan også være at der skal justeres på priserne på de produkter virksomheden sælger.
– Omstrukturering af virksomhedens gæld for f.eks. at binde mindre egenkapital.
Det betyder at de øger væksten ved at optimere virksomhederne, som i sidste ende vil øge værdien.
Hvordan tjener kapitalfonde penge? Når kapitalfonden har opnået en tilfredsstillende udvikling af porteføljevirksomheden, så sælger de til nye ejere, der både kan være en opkøbende virksomhed eller en større kapitalfond, der vil udvikle videre på virksomheden. Kapitalfonden kan også vælge at børsnotere virksomheden, og sælge sine aktier i porteføljeselskabet. Når virksomheden er solgt, så fordeles overskuddet mellem kapitalfondenes investorer og managementselskabet. Det betyder også at man først får et afkast som investor, når portefølje virksomhederne er afviklet.
Hvem kan investere i en kapitalfond?
Som privat investor kan det være svært at kunne leve op til de krav kapitalfonde har til deres investorer. Langt de fleste kapitalfonde kræver at deres investorer investerer et større beløb som vil blive bundet til fonden i en minimumsperiode. Så at investere i en kapitalfond er for større private velhavere og institutionelle investorer, som er organisationer eller virksomheder, der har mange private investorer. Det kan f.eks. være pensions- og forsikringsselskaber, familiefonde m.fl. på den måde sikrer man sig også et løbende afkast, og du har ikke bundet dig til en minimumsperiode.
Brancheforeningen for kapitalfonde
Aktive ejere er kapitalfondenes brancheforening, hvor deres medlemmer er virksomhedsejere. Deres medlemmer er (med)virksomhedsejere og dækker over alt fra private investorer til fonde og til store pensionskasser o.l. Formålet med brancheforeningen for kapitalfonde er at gøre drømmene hos små iværksættere til virkelighed og optimere, både store som små, virksomheder til at øge deres profit. Når virksomhedernes profit øges, så øges værdien af virksomheden også. Den øgede værdi i virksomhederne, tjener så penge til danske pensionskasser, kapitalfondenes investorer og til statskassen. Så aktive ejeres brancheforening er en del af et målrettet økosystem for at skabe mere vækst og velstand i Danmark.
Tre typer af kapitalfonde
Der findes mange typer af kapitalfonde, men her kigger vi på buyout-, venture- og hedgefonde. Forretningsmodellen vi lige har gennemgået, er den samme for både venture- og buyoutfonde. Fælles for dem begge er at de laver langsigtede investeringer med lav risiko, hvor hedgefonde tjener penge på kortsigtede investeringer med høj risiko.
Buyout kapitalfonde
En buyout kapitalfond beskæftiger sig med køb af modne virksomheder, dvs. i forvejen etablerede børsnoterede virksomheder, hvor det måske ikke går så godt. Det kan også være virksomheder med et stort vækstpotentiale. Når buyout kapitalfondene skal købe en virksomhed, så går de altid efter en hurtig overtagelse, da virksomheden er meget sårbar i salgsprocessen. Kunder og leverandører kan blive usikre på firmaets fremtid, og derfor trækker de måske deres investeringer ud af firmaet, hvis der er overtagelsen tager for længe.
Lad os tage et eksempel, som du måske kan genkende:
Hvis du har set filmen ’Pretty Woman’ med Julia Roberts og Richard Gere i hovedrollerne, så husker du sikkert konflikten mellem finansmanden Edward Lewis og skibsværftejeren James Morse? Edward Lewis ønsker at købe James Morses skibsværft, og sælge det i bidder – det går bestemt ikke gnidningsfrit for sig. Der er mange følelser forbundet med at sælge en virksomhed man har brugt en livstid, eller måske flere generationer på at opbygge. Så det er ikke altid lige nemt for en kapitalfond at købe en virksomhed. Edward Lewis og James Morse har mange møder igennem filmen, hvor James Morse forsøger at overtale Mr. Lewis til ikke at købe ham ud af sit livsværk.
Det ender med at Edward Lewis vælger at blive hovedaktionær i virksomheden. Det giver ham muligheden for, at kunne lave de nødvendige justeringer for at virksomheden kan øge sin værdi. Han lader James Morse blive i bestyrelsen, “Mr. Lewis and I are going to build ships together, great big ships”, hvilket er meget almindeligt at man lader den nuværende bestyrelse blive siddende, og evt. tilføjer en fra managementselskabet, hvis det kan styrke virksomheden. Så en buyout kapitalfond skal overveje deres strategier meget nøje på hvordan de billigst, sikrest og bedst kan investere i en virksomhed for at opnå det højest mulige afkast.
Venturekapitalfonde
Venture betyder på business sprog ”Nyt projekt med risiko for at det fejler”. Venturekapitalfonde investerer i unge virksomheder som vækstvirksomheder og iværksættere der har brug for en investering til, at komme i gang – også kaldet startups. Fælles for dem begge er at de har et stort vækstpotentiale, som kan give et stort afkast. Det er dog ligesom med alle andre investeringer – der er ingen garantier for et positivt afkast. Investorerne gør det fordi de har troen på, at virksomhederne de investerer i, vil stige tilstrækkeligt i værdi så de vil få et fornuftigt afkast når virksomhederne er afviklet.
Hvad er venturekapital?
Der er forskel på en venturekapitalfond og på venturekapital, men hvor ligger forskellen? Venturekapitalfonde har samme forretningsmodel som buyout kapitalfonde, og har derfor et managementselskab. Venturekapital kan komme fra én eller flere forskellige investorer, der går sammen om at investere i virksomheden. Så investorerne er altså ikke en del af et managementselskab. Du har sikkert set i ’Løvens hule’, at nogle af investorerne går sammen for at finansiere et projekt? Når flere investorer går sammen, så indgår de i et syndikat.
Disse investorer kunne sagtens være business angels. En risikovillig privat investor kaldes ofte en business angel, men det er ikke alle private investorer, der investerer i unge virksomheder, der nødvendigvis er en business angel. For at gøre sig fortjent til titlen, så skal man have tjent de midler man byder ind med fra virksomheder man har udviklet, ledet eller solgt. Det er så overskuddet herfra man geninvesterer i den unge virksomhed. Det er meget normalt at en business angel indgår i et syndikat, og ikke satser hele sin formue på én virksomhed. Det er det man kalder en risikospredning som man gør ved, at lave flere investeringer for at sikre sit afkast bedst muligt.
Hvad investerer en venturekapitalfond og business angels i?
I bund og grund er alle, der har en idé med et vækstpotentiale attraktive for en venturekapitalfond. Business angels og venturekapitalfonde investerer udelukkende i iværksætter- og eller vækstvirksomheder, der endnu ikke er blevet børsnoteret. En business angel er også en aktiv ejer af virksomheden, men er de så ikke en del af et managementselskab? Det behøver de ikke at være, for i modsætningen til managementselskabet, så skal de ikke ud at finde flere investorer – de er jo investoren. De behøver heller ikke have en relevant faglig baggrund, men hvordan kan de så være aktive ejere? Det kan de f.eks. ved at stille deres netværk til rådighed eller hjælpe virksomheden med en bedre forretningsforståelse.
Har fået en ide eller udviklet et produkt og har brug for en investor? Så kan du oprette en gratis bruger på GoPitch, og få hjælp til at søsætte din iværksætterdrøm. Så anbefaler vi at lave en god pitch video om dit produkt. Det skal som minimum indeholde en marketings– og forretningsmodel over:
- Hvilken branche din virksomhed tilhører?
- Er det et digitalt produkt?
- Er det B2C eller B2B? Måske begge dele?
- Hvem er målgruppen?
- Hvem er dine konkurrenter?
- Hvor vil sælge dit produkt?
- Hvad er salgsprisen?
- Hvilke udgifter er der ved en fremstilling af produktet?
- Er det bæredygtigt?
- Hvad kræver det at fremstille det?
- Er vi ude i fabrikker?
- Et lokale?
- Kræver det en lagerhal?
- En kontorbygning?
Når din bruger er oprettet og du har uploadet din pitch video, så kan investorer se din pitch. Jo bedre pitch – jo bedre chance for, at en investor finder lige netop dit produkt interessant. Hvis en investor henvender sig, så skal du se på investoren som virksomhed/person, og ikke kun som en kapitalindsprøjtning:
- Hvordan kan vedkommende hjælpe dig med at få en succesfuld virksomhed?
- Har der tidligere været succes med at udvikle en virksomhed som din?
- Hvilken forretningsviden kan der bidrages med?
- Hvilke forskellige netværk er der?
Hvis GoPitch ikke er den rette platform til dig, så kan du her se oversigten over danske kapitalfonde og finde den kapitalfond, der passer bedst til din virksomhed.
Eksempel på business angel case: Dansk skodesigner havde overskud efter 2 år.
Et eksempel på en meget vellykket virksomhed er Roccamore. Frederikke Antonie Schmidt designer håndlavede komfortable høje hæle af overskudsmateriale fra andre modehuse. Hun stiftede virksomheden i september 2014. Allerede efter 2 år havde virksomheden et overskud på bundlinjen, men da efterspørgslen steg på hendes sko, så var hun nødt til at finde en større fabrik. Her fik hun en hjælpende hånd fra business angel, der investerede 1.5 millioner i hendes virksomhed, så hun kunne flytte sin produktion til Italien. Hun har efterfølgende købt sin business angel ud, og i 2020 øgede hun sin forretning med 400%.
Hedgefonde er for dem med god kapital og nerver af stål
Hedgefonde vs. kapitalfonde – hvad er forskellen? Hedgefonde skiller sig markant ud fra de to andre, da de laver kortsigtede og meget risikofyldte investeringer i markedstendensen uanset om den er stigende eller faldende. Dette kaldes at være markedsneutral, da de skaber profit uanset hvordan markedet er. En hedgefond investerer i alt, der kan give en profit. Ja, de ville sågar købe din bedstemor, hvis de havde en fornemmelse af at hun ville stige i værdi.
De aktiver de investerer i er de samme som alternative investeringsfonde, men hedgefonde investerer også i aktier, valuta, obligationer m.fl. derfor er en hedgefond ikke en alternativ investeringsfond. Hedgefonde benytter sig blandt andet af daytrading, hvor de f.eks. køber en en raketaktie dvs. en aktie der stiger voldsomt på meget kort tid, for så at falde igen. Nogle af de aktiver de investerer i, har de nogle gange kun i få minutter, for at sælge det igen med en profit. Så forskellen på hedgefonde og kapitalfonde er:
Hedgefond
- Kortsigtede investering
- Høj risiko
- Investerer i alt
Kapitalfonde
- Langsigtede investeringer
- Lav risiko
- Investerer i virksomheder
Hedgefonde investerer både for erhverv og private, men de investerer udelukkende svimlende store beløber. Det kræver derfor stor startkapital at få en hedgefond til, at investere dine penge.
Fordele og ulemper ved kapitalfonde
Siden 1980’erne hvor man oprettede de første kapitalfonde har det været en meget udskældt branche. Kapitalfonde er privatejede virksomheder, og har derfor ikke de samme spilleregler som de offentligt ejede. En offentligt ejet virksomhed har et ansvar overfor samfundet, og de sætter derfor ikke altid vækst som 1. prioritet. For en kapitalfond handler det udelukkende om størst mulig profit og derfor er der rigtig mange kapitalfonde som ligger i skattely. Det betyder at de mange skatter som normalt skal betales til staten ikke kan opkræves. Derfor går næsten hele overskuddet på salget af virksomheden til kapitalfonden og deres investorer.
Hvis vi lige kigger på det fra en anden vinkel, så har kapitalfonden effektiviseret virksomheden, og fået sat den på rette kurs frem for, at den skulle ud i en mulig konkursbegæring. En konkurs er dyr for staten, da de færreste hæfter personligt for virksomhedens gæld. Når man kigger fra denne vinkel, så hjælper kapitalfonde med at øge væksten af virksomhederne, som i sidste ende kan være med til at øge landets BNP, gøre virksomheder mere bæredygtige og sænke arbejdsløsheden.
Fordele ved kapitalfonde:
- Øger værdien af en virksomhed
- Øger samfundsøkonomien gennem vækst
- Gør virksomheder mere bæredygtige
- Udvikling af samfundet gennem innovative iværksættervirksomheder
- Kan øge eksport
- Kan skabe flere arbejdspladser
Ulemper ved kapitalfonde:
- De kan ligge i skattely
- Sværere at komme ind i som privat investor
- Det tager lang tid at rejse kapital
- Ingen garantier for positivt afkast
- Intet socialt ansvar
- Kan øge arbejdsløsheden
Der er helt bestemt fordele og ulemper ved kapitalfonde både socialt og samfundsøkonomisk. Så det er op til den enkelte, at vurdere om de er innovative udviklere eller grådige kapitalister – måske er de i virkeligheden begge dele?
