Hvilket stadie er mit koncept på?

Læsetid: ca 2 minHvilket stadie er mit koncept på?

Simon Guides, Iværksætter

Når du opretter en pitch skal du som noget af det første vælge hvilke stadie dit koncept er på. Dette er med til afgøre hvilke trin du senere skal udfylde som del af din ansøgning. Eksempelvis forsvinder økonomi trinet hvis du stadig er på er Idéfasen. 

Idéfasen/prototype

Denne fase er defineret ud fra at du ikke har nogen indtjening eller omsætning. Det kan være du mangler at færdigudvikle dit produkt, forretningsmodel eller ved at lægge sidste hånd på lanceringen af salgs- eller markedsføringsstrategi. Det kan også være at du kun lige har sat den løse ramme for dit koncept og mangler at få fod på andre forretningsområde i forhold til din idé. Det er også dette stadie du skal vælge hvis du f.eks. har lavet en prototype, men endnu ikke har sat i produktion.

Har omsætning

I denne fase er din idé og koncept blevet lanceret og du har åbnet op for salget i de valgte kanaler. Dvs. du har salg, indtjening og der genereres omsætning via den underliggende forretningsmodel som driver din idé frem i verden. Om du har stor eller lille omsætning er ikke så vigtigt, det vigtige er om din idé er kørt ud på markedet og er tilgængelig for målgruppen. 

Klar til vækst

I denne fase har dit koncept og forretning højst sandsynlig en pæn stabil omsætning, og nok også en anskuelig markedsandel oven i købet. Hvis du er i denne fase er de næste trin at ekspandere på en eller flere måder. Det kan være der skal udvikles nye produkter eller produktserier. Det kan være der skal indtages nye markeder i det store udland. Et scenarie kan også være at der skal være ressourcer eller mere kapital til at udvide produktionen. Uanset hvad, handler denne fase om at videreudvikle på en sund og solid forretning i en retning der gør at hele virksomheden vækster ind i en ny større liga. 

Afslutningsvis

Disse 3 stadier anvender vi til at informere investorerne om hvor mange trin der mangler før konceptet, idéen og forretningen er klar til vækst. Det er nemlig her en investor kan skabe sin fortjeneste på investeringen, og det er derfor meget relevant at oplyse. Hvis du er i tvivl om hvilket stadie din idé og koncept pt. er på, er du altid velkommen til at kontakte os.