risikovillig kapital med investor

Læsetid: ca 15 minRisikovillig kapital – Definition og forskellige typer

Bjorn Iværksætter, Startup, Virksomhed Leave a Comment

Når du søger investering til din virksomhed, findes der flere forskellige former for kapital der kan være aktuel. For langt de fleste startups og iværksættere det vil skabe en vækstvirksomhed, vil riskovillig kapital være den perfekte løsning. Men hvad dækker risikovillig kapital over? Hvilke forskelliger former er der? Og hvem skal man have fat på? Det kigger vi på her.

Hvad er risikovillig kapital?

Risikovillig kapital betyder kort sagt kapital man er villig til at risikere at tabe – altså en investering der har en større risiko involveret. Det betyder også at der kan være store gevinster når investeringen går godt. Udtrykket “risikovillig kapital” bliver ofte brugt når der investeres i virksomheder og startups. Risikovillig kapital er en form for privat finansiering uden om banken, men hvor omkostninger kommer i flere forskellige afskygninger som f.eks andel af virksomheden. Det er klart en af de mest oplagte muligheder, for dig der søger investorer.

Risikovillig kapital på engelsk

Risikovillig kapital kan på engelsk oversættes til Venture Capital som i overført betydning referer til “kapital til rejsen”. Det kan være alt fra at udvide eller skalere virksomheden, til simpelthen at starte den op fra den gode idé. 

OBS: Husk at der er forskel på venture capital og venture capitalist.
Venture capitalist er en person der er ansat i et venture kapital firma, for at investere andres penge, ligesom en børsmægler investerer i aktier.

Typer af risikovillig kapital

Risikovillig kapital investeres i startups og virksomheder, men inden investeringen sker, vil investor gerne vide hvad investeringen skal gå til og hvilket stadie virksomheden er på. Jo tidligere et stadie desto højere risiko, men også med mulighed for større gevinst og øget mulighed for at præge virksomheden i den rigtige retning. Derfor har mange der investerer med risikovillig kapital, bestemt sig for hvilket stadier de investerer på. Nedenfor kan du se de overordnede opdelinger af stadierne der investeres på.

Early Stage Financing

Seed Money
Seed money refererer til at så frøet der skal blive til virksomheden. Dette er ofte i forbindelse med oprette de basale ting og evt. få lov til at lave et banklån. 

Start-up
Startup er stadiet hvor udviklingen af produktet eller services er i gang men skal færdiggøres, hvilket pengene skal gå til. 

First-Round
Har virksomheden brugt alt kapital de har fået i seed og startup, så søges “first round”, og det er udelukkende til at starte forretningsaktiviteterne så der kan sælges produkter/services. 

Expansion Financing

Second-Round
Operationel kapital er anden runde – hvis en virksomhed søger “second-round financing” så er det fordi virksomheden allerede sælger produkter/services, men ikke tjener penge.

Third-Round
Third-round bliver også kaldt Mezzanine financing og er ofte finansiering til udvikling af specifikke projekter eller nye produkter.

Hvem investerer risikovillig kapital?

Der er flere der sidder med risikovillig kapital, der tør satse der hvor banken ikke gør. Fælles for dem alle, er at de er interesserede i at tjene penge på at virksomheden vækster, og har erfaringen og kapitalen til at få virksomheden til at vækste. Det er en anden måde at investere på, men investorerne har større chance for at påvirke deres investering i forhold til andre investeringsmuligheder, som f.eks. aktier. Det kræver så også en del mere arbejde, men gevinsten skulle også gerne være det større.

Business Angel

En business angel, eller angel investor, er en enkelt privat person der investerer sine egne penge i en virksomhed og involverer sig personligt med udviklingen. Har du set Shark Tank eller Løvens Hule, så er stort set alle de investorerne “engle”. Business angel er højst sandsynligt dem der “satser” deres kapital mest, da de er kendt for at investere i et meget tidligt stadie og købe en større andel af virksomheden. Til gengæld har de også erfaring og netværk, der gør det muligt at jumpstarte en virksomhed i den helt rigtige retning. Business ngels har den mest risikovillige kapital, men de har også det største afkast. En fordobling eller tredobling af investeringen er ikke ualmindeligt for en business angel. 

Venture kapitalister (VC)

Venture kapitalister er personer der arbejder i et venture kapital firma, som grundlæggende yder det der hedder formuepleje. Et venture kapital firma plejer egen og evt andres formuer (fonde), ved at investere dem i virksomheder med højt vækstpotentiale og afkast. En venture kapitalist finder de gode idéer, i et tidligt stadie, og køber en andel af virksomheden. Ofte så købes der en større andel, så de kan få en person i bestyrelsen og præge virksomheden til at vækste i den retning, som de mener kan give størst afkast.

Når et venture kapital firma investerer i en virksomhed, ser man ofte at de ansætter nye folk på deres egne præmisser. Især i økonomi-afdelingen for at bevare kontrollen. Det er et væsentlig større “indgreb” i virksomheden end en business angel – og et mindre personligt forhold også. Venture kapitalister kan også være underlagt nogle særlige betingelser – f.eks. at virksomheden der investeres i skal tage social ansvar, være inden for grøn energi eller endnu mere specifikt. Det er venture kapitalisten job og finde virksomheder med potentiale og investere i dem. Det er stadig betegnet som risikovillig kapital, men sammenlignet med business angels er de nok ikke lige så risikovillige.  

Investeringsselskaber

Investeringsselskaber er ofte større private virksomheder der ønsker og bidrage til innovation inden for bestemte brancher og ofte også på bestemte stadier. Ofte investerer de inden for deres egen branche for at være med i nytænkningen, men også fordi det er her de virkelig får virksomheden til at vækste, da det er deres boldbane.

Investeringsselskaber har ofte meget specifikke krav til hvad de vil investere i, og de store virksomheder har lavet en hel afdeling der kun har til formål at varetage investeringer. De vælger og vrager lidt mere og investerer hellere i få højt potentiale startups, med signifikant påvirkning i deres branche, frem for mange.

Aftaler for risikovillig kapital

Risikovillig kapital aftale

Når investorer investerer i et startup eller en virksomhed, så kan det ske på forskellige måder. I Danmark er det primært andele, men andre metoder som royalties og betinget lån er begyndt at vinde frem også. Hvis du har set nogle af de udenlandske investeringsprogrammer så som “Dragons Den” eller “Shark Tank” så er du nok stødt på ordet royalties. Kevin O’Leary aka Mr. Wonderful forstod tidligt fordelen ved royalties og betingede lån, over andele. Men hvad er forskellen egentlig på de tre? 

Equity (Andel)

Den meste traditionelle form for investering i virksomheder er “Equity” som på dansk hedder andel. En investor køber en andel af virksomheden og ligger nogle kræfter i at få den til at vækste. På den måde bliver virksomheden mere værd, og det samme gør investors andele selvfølgelig. Hvis investoren er interesseret i at investere i en virksomhed, så kræver det at virksomhedens nuværende ejere og investorer, bliver enige om de to vigtigste ting. Valueations (værdiansættelse) og andels-afgivelse – hvor meget er virksomheden værd og hvor stor andel er de nuværende ejere villige til at skille sig af med. Værdiansættelse er altid noget af det sværeste – især når det gælder startups, fordi der er meget lidt eller ingen data på virksomheden. Det er endnu en grund til at det bliver kaldt risikovillige kapital.   

Royalties

Royalties bliver brugt i mange forskellige sammenhæng, de fleste har hørt det i forhold til musik – hvor kunstnere får penge hver gang deres sang bliver spillet. Når det omhandler investorer og investering i startups er det lidt anderledes. Her laves der en aftale mellem investor og startup, om at investoren skal have en procentdel af indtjeningen (ofte er det pr enhed). Det betyder at virksomheden får penge ud fra deres valuation, men i stedet for at investoren får en andel af virksomheden, så får han/hun en procentdel af hver enhed solgt.

De dygtige investorer kombinerer køb af andele og royalties. For virksomheden betyder det at for hvert produkt de har solgt, skal investoren have en bid af kagen. Det gode ved royalties er at virksomheden ikke behøver afgive en særlig stor andel af virksomheden, i sjældne tilfælde slet ikke nogen andel. Ydermere vil investoren havde stort fokus på salget, det har de altid, men her vil der være et ekstra fokus, fordi investoren får penge med det samme og ikke behøver vente på at virksomheden er blevet mere værd. Det “dårlige” ved royalties er at hvis man ikke er skarp på aftalen, så kan investoren tjene mange flere penge end det giver værdi i virksomheden. 

Betinget Lån

De fleste lån er betinget – men i investeringsverdenen er der ofte andre betingelser der spiller ind, som andele eller royalties. En investor kan komme med et forslag om at låne virksomheden en mængde penge som skal betales tilbage med en fastsat rente ligesom et banklån. Investorer topper det dog ofte med at kombinere det med en mindre andel af virksomheden – på den måde er investoren garanteret at få sin penge tilbage, men stadig få en andel i virksomheden. Investorer kan også bringe royalties i spil, som en form for afbetaling på lånet. Her modtager investorer en bid af kagen hver gang et produkt er solgt, indtil lånet er betalt tilbage med renter. Derefter kan royalties enten forsvinde eller procentsatsen sænkes signifikant.

Brug for risikovillig kapital?

Overvejer du at finde en investor der kan hjælpe dig og din idé eller virksomhed frem, så er du ikke langt fra muligheden. GoPitch har nemlig udviklet et helt gratis tool til at pitche din idé/virksomhed over for vores investornetværk, der er i konstant vækst. Vi hjælper dig med at strukturere al data, så det bliver let og overskueligt for vores investorer. 

Søg Risikovillig kapital

Er du investor?

Sidder du med erfaring og kapital, og brænder for at hjælpe andre virksomheder med vækste så kan du melde dig ind som investor, i vores investornetværk. Her kan du vælge en af vores investorpakker der passer til dine behov. Du vil modtage relevante pitches og kan tage direkte kontakt til iværksætterne. Vi arbejder også på at der bliver mulighed for at syndikere med andre investorer, og senere salg af andele og secondaries.  

Invester i start-up

Hvor finder du risikovillig kapital?

tænker risikovillig kapital

Risikovillig kapital hænger på træerne siger dem der langt inde i gamet. For alle andre lyder det helt tosset at der skulle være mange millioner der bare ligger og venter på at blive investeret. Det er dog ikke helt usandt, man skal bare lige finde dem først.

I dag koster det penge og have mange penge i banken og derfor er det ikke gunstigt længere og opmagasinere sine penge, men bedre at investere dem. Ordet formuepleje er virkelig vundet frem fordi, hvordan passer man bedst på sine mange penge og garanterer at de formere sig?

Startups er blevet en af de helt store måder og investere sine penge på og ydermere lave et væsentligt større afkast. Ofte så har dem med mange penge deres egen virksomhed, og har dermed erfaring med at drive og vækste en virksomhed. Derfor kan de nemt hjælpe startups og mindre virksomheder og deres netværk åbner ofte unikke døre og muligheder. Hvor finder du så alt den risikovillige kapital – der er flere muligheder. 

Derudover flokkes mange startups om de samme få kæmpeinvestorer. Det betyder at de lidt mindre investorer, og dem er der mange af, i høj grad mangler gode startups at investere i.

Investornetværk med mulighed for pitch

Investornetværk er nok de mest risikovillige, da variationen af investorer er stor. Her samles de såkaldte business angels og hos flere af dem kan du pitche din idé eller virksomhed. De forskellige netværk har forskellige krav og fremgangs måde, men fælles for dem alle er at man kan nå ud til investorer med risikovillig kapital. Der er efterhånden en del om budet, både nationalt og internationalt. F.eks.:

Fonde & venture capital firmaer

Fonde og venture capital virksomheder har også meget risikovillig kapital til rådighed, men her kan der også være større krav til virksomheden før de ønsker at investere. Ofte er det også i de “højere” investeringslag, hvor der er tale om flere millioner, men det ses også i de mindre. Fonde og venture capital virksomheder investerer også gerne over 5-10 år for at kunne sikre deres investeringsafkast er stort nok. I vores Aktørarkiv kan man finde mange af de danske fonde med forklaring og direkte link til dem. Nedenfor har vi linket til lister så du kan se dem alle i hver kategori.

Se også: Kapitalfonde – innovative udviklere eller grådige kapitalister?

Investeringsselskaber

Investeringsselskaber kommer fra store virksomheder og derfor er det ofte også rigeligt med kapital til stede. Men kravene er ofte meget specifikke og kun indenfor deres branche. I denne kategori vil du se virksomheder som Mærsk og Lego, men også virksomheder som du måske ikke har hørt om før og alligevel ligger de solidt i deres branche. Det bestemt ikke et dårligt sted og finde risikovillig kapital.

Nogle har investeringsselskaber som direkte mål fordi de håber at deres startup på sigt kan blive solgt til moderselskabet af investeringsselskabet. F.eks. kunne det være en virksomhed der har udviklet en ny måde at håndtere containere på, de vil måske prøve at få Mærsk til at investere.

Uanset hvad så er listen af investeringsselskaber et kig værd, for alle der søger kapital. 

Det kan gå galt – Løvens Hule. 

Der er mange gode historier derude med investeringer fra investorer og dygtige forretningsfolk, men til tider går det også galt. I løvens hule er den kapital der bliver brugt til at investere i virksomhederne risikovillig, selvom man sidder med tankerne om at det er en kanon idé og nu skal der laves penge. Løverne tager en “stor” chance i det de smider kapital i en idé/koncept der ikke er skaleret endnu, men de kan se idéen og med deres ekspertise kan det lykkes. Det er dog ikke altid at det går godt, og det er heller ikke altid vi hører om det, for hvem har lyst til at fortælle den “dårlige” historie?

Selv for de dygtigste investorer kan det stadig gå galt, som med firmaet Pierrot la Lune der solgte miljøvenligt og bærdygtigt børnetøj. Her købte Christian Stadil, Jesper Buch og Peter Warnøe samlet 30% for 750.000 kr. Senere solgte de andelene tilbage til stifterne, og nu er firmaet gået konkurs. Det sker og det er ét eksempel på hvorfor investeringer i startups bliver kaldt for risikovillig kapitalt. Simpelthen fordi der er en risiko forbundet. Investorerne er udemærket godt klar over risikoen ved at investere i startups, men selvfølgelig er det stadig en ærgerlig situation. 

Konklusionen

Risikovillige kapital er en finansieringsmulighed der ofte har forbindelse til startups og virksomheder. Kapitalen kan komme fra forskellige typer af investorer og aftalerne kan komme i mange afskygninger. Der er intet der er fastsat og derfor kan det virke som en jungle at navigere i. Det vigtigste for dig der søger risikovillig kapital, er at vide hvad du har brug for, og hvad kapitalen skal bruges til. Derefter så er det en god idé at finde nogen der har erfaring med at skaffe kapital og kender vejen.

Hos Gopitch kan vi hjælpe dig med at finde en investor og strukturere din data. Vi deler også ud af vores viden helt gratis her på bloggen, ligesom vi sidder også klar på tasterne hvis du skulle havde spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *