Der kan være stor uenighed om hvordan man skal definere en startup. Kort sagt er en startup typisk drevet af en gruppe iværksætter, som med innovative løsninger, forsøger at finde en organisering som kan skabe en bæredygtig forretningsmodel, i et uvist eller usikker marked.
Igennem de sidste par år har begrebet startup skulle lande i vores bevidsthed. Det er gået op for os, at en startup ikke er en mindre udgave af en større virksomhed. Der bliver udgivet en masse artikler og bøger om hvordan etableret virksomheder bør være innovative, dog uden at dykke ned i hvad der forhindre dem.
Innovation i veletableret virksomheder står overfor en kæmpe mur. Alt det der gør dem til veletableret, dvs. politikker og procedurer, som driver en effektiv eksekveringsmaskine, er også det der kvæler innovation og de vilde ideer. Virksomheden har jo brugt tid og ressource på at blive bæredygtig med alt det nu indebærer.
Forskel på virksomhed og startup
“En startup er en midlertidig og tidlig form for organisation, som skabt for at finde en gentagelig og skalerbar forretningsmodel.”
“En virksomhed er en permanent organisation, som er skabt for at eksekvere gentagelig og skalerbar forretningsmodel”
Når du har forstået at en virksomhed er skabt for at eksekvere, giver det også ret god mening hvorfor de har svært ved at skabe konsekvent innovation. De fleste store virksomheder, som du ser på markedet i dag, har i sin unge dage også været en startup, som har søgt efter den helt rette model, at bygge deres ide og forretning ud fra.
Hvad definere ellers en startup?
Når vi snakker startup indebærer det følgende begreber
- Innovation
- Skalerbarheden
- Væksthastighed
- Fleksibilitet
- Risikovillighed
- Drevet af ildsjæle
For at være en startup bør din ide og forretningsmodel gerne indhold en eller flere innovative aspekter. Det kan være alt lige fra selve produktet/tjensten, til selv måde du levere din service på, der kan være det innovative aspekt af dit startup. Det er innovationen der skaber grundlag for de andre aspekter i en startup.
Skalerbarheden
Et startup skal kunne rumme at blive skaleret op, dvs. at forretningsmodellen skal være bæredygtig til større produktion eller på flere markeder. Produktet / tjenesten skal kunne leveres i store mængder, i passende tempo uden at organisationen falder fra hinanden.
Væksthastighed
Et start-up er, som tidligere nævnt, drevet af innovation. Det betyder at de tjenester/ydelser der bliver leveret, er nye på markedet. Derfor er det vigtigt at væksten går hurtigt, og overtage store markedsandele før konkurrenter begynder at kopiere løsningen. Dette aspekt gør oftest at der skal en kapital ind i startup’en, for at kunne vækste hurtigt nok til at dominere det nye marked.
Fleksibilitet
En startup, er også meget præget af udvikling og læring, i søgen på den meste bæredygtig organisering, som kan eksekveres gang på gang. Det indebære en masse prototyper for at finde frem til et gangbart MVP (Minimal viable product) Grundet få involverede parter, og et højt know how niveau i alle led, kan der udvikles nye strategier og planer, hurtigt og effektiv. Disse kan testes af, og blive justeret til, inden de bliver implementeret, som en fast del af eksekveringen.
Risikovillighed
Vil man opfinde noget nyt, eller gøre noget på en ny måde indebærer det en masse risici. Da det ikke er set før, er der ingen garanti for at nogen kan se mulighederne i det. Derfor tager startup’s en masse kalkuleret risiko for at teste grænserne af, i deres søgen på en gentagelig forretningsmodel til deres innovative løsning.
Hvis du spørger nogle er de prominente iværksætter vil de nok sige at en startup er en virksomhed, som er drevet af teknologi. Der vokser ekstremt hurtigt, er meget agil og adræt. Yderlig drives det af et hold af passioneret iværksætter, som knokler solen sort, og lever og ånder på kontoret. Sidst, men ikke mindst, står der højst sandsynligt også nogle utålmodige investorer, som forventer vækst og afkast i forgårs frem for imorgen. Yderlig peger dansk erhverv analyse af iværksætter også på at det er den generelle opfattelse hos danskerne.
Tidlig Investor kapital
I de første og indledende faser af et startup, hvor forretningsmodellen testes og optimeres, er kunsten at holde udgifterne nede, og skabe et økonomisk fundament. Her kan en investor være en nødvendighed for at søsætte ideen, eller måske et lån af en forskellige art.
I en startup er indtægten minimal i starten, og indsatsen meget stor indtil virksomheden kan flyde selv, med et fornuftigt finansielt grundlag under sig.
At starte en virksomhed som ikke er en start-up
Hvis du ønsker starte virksomhed, hvor man sælger sit produkt eller ydelse og vokser organisk med medarbejder osv. Når det bliver nødvendigt, samtidig med at man bevare størstedelen af ejerskabet. Er det tilfældet er man ikke i kategorien startup, men bare en almindelig virksomhedsejer. Normale virksomhedsejere har taget en kalkuleret risiko, for at bygge sin drøm om et alternativ arbejdsliv eller at skabe noget for sig selv. Her opnår du ikke helt samme stjernestatus som iværksætterne bag de succesfulde startup’s. Vi mener dog at de bør hyldes i samme grad, for at skabe motivationen og drive hos unge mennesker til at gå den selvstændige vej, og skabe vækst og arbejdspladser.