Servicevirksomhed autoservice

Læsetid: ca 3 minHvad er en servicevirksomhed

Bjorn Investeringsordbog-artikler, Startup, Virksomhed

En servicevirksomhed er en virksomhed der tilbyder serviceydelser – eller tjenesteydelser. Det betyder, at virksomheden ikke producerer eller sælger varer, men yder en service. Den serviceydelse kan være alt fra et stykke fysisk arbejde, som en håndværker udføre, til en online automatiserede proces.

Den “officielle” forklaring på en servicevirksomhed er en virksomhed der sælger et uhåndgribeligt produkt, altså en service. Verden er dog ikke så sort og hvid som den har været, og i dag kan en  servicevirksomhed også være handelsvirksomheder som sekundær virksomhedstype. En selvstændig mekaniker har en servicevirksomhed, men de sælger også reservedele, dermed er de også en handelsvirksomhed. Deres primære er dog stadig service. En servicevirksomhed har oftest mange forskellige ydelser indenfor deres branche, og tit oprettes der også nye, i takt med kundernes efterspørgsel.

Typer af servicevirksomheder

Den offentlige sektor i Danmark er overvejende en servicevirksomhed. Det er bl.a. Sygehuse, børnehaver, skoler, politi, osv. Det kan også være virksomheder som DSB der yder en service for alle de mange mennesker der skal til og fra f.eks. arbejde.

I den private sektor findes der også en del servicevirksomheder. Det kan f.eks. være frisører, fitnesscentre, biografer, rejseselskaber, banker, revisorer, advokater etc.

Fælles for dem, er at kunderne kan være både private og offentlige virksomheder, men også private forbrugere. Det kan, i nogle tilfælde, være svært at indfri kundernes forventninger og behov, da en servicevirksomhed ikke kan fremstille og lægge varerne på lager. Derfor skal de have de rette midler, udstyr og muligheder, for at opfylde disse behov.

Servicevirksomhed – Udviklingstendenser  

Der er gode udviklingsmuligheder for servicevirksomhederne – både de private, men også de offentlige. For de private virksomheder, er der stor efterspørgsel på f.eks. Underholdning, rejser og pleje (frisører, kosmetologer, etc.) 

For de offentlige, er det f.eks. hjemmepleje. Den danske befolkning bliver ældre og ældre, og dermed stiger behovet for pleje i hjemmet. Dette har også noget at gøre med, at sygehusene udskriver folk tidligere og hurtigere end der gjorde sig gældende før i tiden.

Service- og handelsvirksomhederne er dem der fylder mest i Danmark og det er grundet økonomien og udviklingen. Danmark er et rigt land men også et dyrt land og producere noget i og derfor foregår meget produktion i udlandet. Mange nicheproduktioner starter i Danmark men bliver så senere sendt til udlandet.

Produktion & Handel leverer også service  

Mange servicevirksomheder tilbyder – udover tjenesteydelsen – også handelsvarer som tidligere nævnt. Det kan f.eks. være frisøren der sælger shampoo, fitnesscentret der også sælger sportstøj og energidrikke eller biografen der også har et stort udvalg af slik, sodavand og popkorn. Det omvendte er dog ofte også tilfældet, nemlig at produktionsvirksomheder og handelsvirksomheder er sekundære servicevirksomheder. Til tider er produktionsvirksomhederne de eneste der producere produktet og derfor er de bedst egnet til at servicere dem. F.eks den danske virksomhed VIKING der producere redningsbåde til de store skibe og offshore installationer, lever også af at lave service og kontrol på redningsbådene. Det samme gælder for Maskin- og bilforhandlere som er handelsvirksomheder, men ofte har de også værksteder, så du kan få lavet bilen eller maskinen det samme sted du købte den.