En handelsvirksomhed kendetegnes ved, at den indkøber og videresælger varer til forbrugerne uden at ændre på dem. Dvs. at varerne, som handelsvirksomheden indkøber, er også de varer som den sælger igen.
Handelsvirksomheder kan opdeles i to kategorier;
Engrosvirksomheder
Engrosvirksomheder – eller grossister – indkøber et stort antal varer, som de så videresælger til andre virksomheder. Det kan f.eks. være til detailvirksomheder.
Detailvirksomheder
Detailvirksomheder – eller detaillister – er en handelsvirksomhed, som sælger direkte til private forbrugere. De køber deres varer fra f.eks. engrosvirksomheder eller produktionsvirksomheder. Detailvirksomheders fornemmeste opgave er – ligesom engrosvirksomhedernes
Engrosvirksomheder – Handelsvirksomhed
Engrosvirksomheder – eller grossister – indkøber et stort antal varer, som de så videresælger til andre virksomheder. Det kan f.eks. være til detailvirksomheder.
Engrosvirksomhedens fornemmeste opgave er at:
- Finde de rette produkter hos de rette producenter
- Have et godt og solidt produktsortiment til at servicere detailvirksomhederne
- Levere produkterne i de mængder som kunderne efterspørger.
Mange grossistvirksomheder er som regel ikke kendt hos den almindelige forbruger. Det skyldes, at de primært handler med andre virksomheder.
Eksempler på grossistvirksomheder kan være Dagrofa eller SuperGros.
Detailvirksomheder – Handelsvirksomhed
Detailvirksomheder – eller detaillister – er en handelsvirksomhed, som sælger direkte til private forbrugere. De køber deres varer fra f.eks. engrosvirksomheder eller produktionsvirksomheder. Detailvirksomheders fornemmeste opgave er – ligesom engrosvirksomhedernes – at:
- Finde de rette produkter hos de rette grossister/producenter
- Tilbyde et godt og solidt sortiment til de private forbrugere
- Have produkterne i de mængder som kunderne efterspørger.
Den største forskel på de to typer af handelsvirksomheder er dog, at detailvirksomheder sælger til private forbrugere, og derfor har det stor betydning, hvor butikken er placeret. Det skal altså være nemt for kunderne at tilgå butikken, da virksomheden ellers ikke vil have store afsætningsmuligheder.
Eksempler på detailvirksomheder kan være tøjbutikker, dagligvarebutikker og elektronikforretninger.
Handelsvirksomhed varelager
Fælles for de to typer af handelsvirksomheder er, at de primært kun har ét varelager. Det kan enten være som et stort lagerlokale eller på hylderne i butikken. Varerne tages ud af varelageret når de bliver solgt og leveret til kunderne. Der sker altså ingen forarbejdning af varerne inden de forlader lageret.
Udviklingstendenser
Udviklingstendenserne hos de to typer af handelsvirksomheder, peger på, at mange fysiske butikker bliver større og større og derfor ikke har behov for at få leveret eller opbevaret deres varer på et større lager. Det medvirker at mange større varehuse, f.eks. Bilka, springer grossistleddet over og får leveret varer direkte fra producenten.
Omvendt kan man også sige, at tendensen til e-handel, er noget mange forbrugere har taget til sig og benytter fuldt ud. Her handles der direkte fra producentens eller grossistens side, og dermed springes detailleddet over. Mange varer bliver udbudt via e-handel – f.eks. Vin, bøger og elektronik.
Har du en handelsvirksomhed som mangler kapital, så bør du se vores signup til GoPitch platformen, som kan hjælpe dig med at finde den rette investor