Har du en exit strategi? Er svaret nej, så det kan det være en god idé at læse med her. Det er nemlig noget der kan være afgørende for hvordan din virksomhed drives, og også for om du får investorer til at hoppe med på rejsen. Men præcis hvad er det? Og hvorfor bør du have en? Det kigger vi på her.
Hvad er en exit strategi?
En exit strategi, er en plan for hvordan en iværksætter eller investor kommer planmæssigt af med sin andel af en virksomhed.
Der findes mange forskellige typer af planer for hvordan man kommer af med eller ud af virksomheden. Somme tider kan det give mening at have planlagt flere forskellige scenarier, og gøre det en del af sin forretningsplan.
Forskellige typer
Der kan være forskellige typer af exit strategier, afhængigt af typen af virksomhed og ikke mindst målet. Det er f.eks. ikke alle der ønsker at ende med at sælge deres virksomhed til en anden virksomhed, her kan målet måske i stedet være en børsintroduktion.
Det typer scenarier der oftest ses er:
- Salg af virksomhed
- Fusion af virksomhed
- Børsnotering af virksomhed
- Afvikling af virksomhed
Prøv at kigge på den branche du befinder dig i, og se hvad de mest udbredte typer er her. Det vil give dig en idé om hvilke typer du bør forberede dig på, og skrive ind i forretningsplanen.
Hvorfor lave en exit strategi?
Mange der starter en virksomhed, har ofte et slutmål med det. F.eks. at bygge det op indtil det er attraktivt nok til at en konkurrent eller kapitalfond vil købe den.
Her er det en rigtig godt idé fra start at lave en exit strategi, da det kan afgøre hvilke andre strategier man vælger at bruge i opbygningen og driften af virksomheden.
Den strategi man vælger, bør også tage højde for om man efter exit, stadig ønsker at være en aktiv del af virksomheden.
Og selv hvis det ikke er planen at du på noget tidspunkt vil sælge din virksomhed, er en planlagt exit strategi stadig en god idé. Det er ret svært at spå om fremtiden, og selvom intentionen er at beholde virksomheden, kan der være andre faktorer der med tiden spiller ind. F.eks:
- Sygdom, enten hos der selv eller familie, der gør at du ikke længere selv vil kunne køre virksomheden videre
- Uventede tilbud der kan være svære at sige nej til
- Udvikling i markedet eller branchen, der gør at man vil have svært ved at drive virksomheden videre i samme grad
- Virksomheden er stagneret, og kan ikke komme videre uden væsentlig kapital fra ny ejer
Derfor vil det altså i langt de fleste tilfælde, give mening at udarbejde en exit strategi, når du starter en ny virksomhed.
Er investorer interesserede i at der er en exit strategi?
Det korte svar: Ja!
Mange investorer vil vide hvad den ultimative plan for virksomheden er. De investerer deres penge, fordi de skal blive mere værd. Derfor vil de ofte gå ind i en investering med deres egen exit strategi. Og har du ingen strategi, kan der for visse investorer, være en advarselslampe der blinker.